Dansk Centrum nyt logo

Politisk program

 Vi skal i det følgende redegøre for de væsentligste elementer i den politik vi står for.

Holdning

Dansk Centrum vil, med fast forankring i det danske, arbejde for en stadig styrkelse af forholdene for de danske erhvervsvirksomheder og for de selvstændige erhvervsdrivende.   Vi vil arbejde for den danske nation, det danske folk, de historiske rettigheder, Danmarks suverænitet og den personlige frihed samt sikring af individets rettigheder og opfyldelse af forpligtelser. Den enkeltes handlefrihed og rettigheder vægtes højt sammen med forpligtelser og ansvar, lige muligheder for danske statsborgere, retssikkerhed, tryghed, sikkerhed, livskvalitet og sundhed. Det danske folkestyre skal fortsat bygge på det konstitutionelle monarki og den evangelisk-lutherske kirke skal fortsat udgøre Danmarks folkekirke og understøttes som sådan af staten.  

Grundloven af 5. juni 1953 angiver grundlaget for det danske folkestyre og vi ser på ingen måde tilstrækkeligt vægtige grunde til at iværksætte en revision af denne.  

Udenrigspolitik

 Dansk udenrigspolitik skal varetage danske interesser. Vi skal i vores udenrigspolitik tage skyldigt hensyn til de internationale forpligtigelser som Danmark har bundet sig til, i det omfang de ikke strider mod fundamentale danske interesser eller fundamentale interesser i Rigsfællesskabet.   Har skiftende regeringer gennem tiderne forpligtet landet til aftaler og regelsæt, der ikke er i landets interesse, vil vi arbejde for at Danmark frigøres fra disse. Danmarks udenrigspolitik skal føres suverænt uden nogen form indblanding fra EU.   Forholdet til de danske mindretal De danske mindretal og danskheden i de gamle danske provinser i Skåne, Halland, Blekinge og på Gotland samt i Sydslesvig skal støttes økonomisk, politisk og moralsk. Manglende opbakning, fra dansk side, til disse områder og befolkning har ført til, at den danske bevægelse er blevet svækket, især i de gamle danske landsdele på den anden side af Øresund. Dansk Centrum ser derfor grund til at gøre en særlig indsats, for at bevare det danske, der stadig eksisterer og den danske kulturarv i disse landsdele.   EU-politik Danmark skal, under de nugældende forhold, så vidt muligt, men under hensyntagen til vore fundamentale interesser, være medlem af EU.  Det er imidlertid vigtigt at have sig for øje, at et stærkt og velfungerende erhvervsliv i Danmark på ingen måde er betinget af, at EU skal udvikle sig til en kopi af de forenede stater og ej heller til en ny model for tidligere tiders drømme om et stortyskland eller fransk imperium.   Dansk Centrum ønsker derfor, at samarbejdet i EU ikke må beskære vor suverænitet yderligere og vore forpligtigelser i Rigsfællesskabet må ikke tilsidesættes af hensyn til EU-spørgsmål.   Vi skal uanset vor medlemsstatus i EU arbejde for, at der skabers et bæredygtigt samarbejde omkring miljø, tilgang til råstoffer, energiforsyning, udnyttelse af naturens ressourcer, frihandel og hensigtsmæssig samordning mellem de suveræne europæiske nationer.   Det er nu engang sådan, såvel mellem virksomheder som mellem nationer, at et samarbejde bedst lader sig gøre når virksomhederne eller nationerne har nogenlunde samme størrelse, nogenlunde samme styrke og en gensidig interesse i samarbejdet. Disse forhold er åbenlyst ikke tilstede i EU-samarbejdet. Er den ene virksomhed meget mindre end konkurrenten, vil den komme under pres og må indrette sig, hvis ikke den magter at varetage sine styrker og rettigheder på sikker vis. Det samme forhold vil gøre sig gældende for et lille land som Danmark, hvis vi tillader en for omfattende integration med EU.   Danmark er et lille land, og i et demokratisk samarbejdende Europa vil vi ikke kunne komme igennem med vores synspunkter, hvis de går andre nationer imod. Vi styrker derimod vores position, hvis vi markerer Danmarks profil som en selvstændig nation og forstår at udnytte vores muligheder optimalt.   Situationen er den, at miljøproblemer, den økonomiske udvikling, befolkningsudviklingen, den sikkerhedspolitiske situation m.v. er underlagt det, der sker i vore nabolande og hos de vigtigste af vore samhandelspartnere. Derfor er Danmark tvunget til at arbejde tæt sammen med vore nabolande og i øjeblikket, foregår en stor del af dette arbejde i EU. Vi skal i alle relationer kæmpe for vor suverænitet og vore rettigheder, gør vi det ikke, vil vi som nation og som folk ikke få indflydelse på det, der har mest betydning for vort land, vort folk og for nationens udvikling og vi vil have en begrænset levetid som suveræn nation. Der er derfor grund til at stå fast, til at gennemanalysere og afveje hvert eneste tiltag inden for EU-samarbejdet, for at vi kan stå vagt om vor suverænitet og rettigheder.   Vi ønsker i denne sammenhæng at der udføres en analyse af, hvilke muligheder og fordele, der ligger i at Danmark tilknyttes EU efter den norske eller den kommende britiske model, hvor vi dog stadig tager del i det indre marked, således at vi får lejlighed til at afklarer på hvilken måde og med hvilken model, vi bedst varetager landets interesser.   Dansk Centrum opfordrer på tilsvarende vis de Østeuropæiske lande, der er eller som ønsker optagelse i EU til at undersøge hvilken model, der er optimal ud fra deres situastion. Vi finder på ingen måde mulighed for optagelse af Tyrkiet i et EU, hvor Danmark også er medlem. I denne sammenhæng mener vi, at Lisabon Traktaten skal genovervejes og som et minimum bringes til en vejledende folkeafstemning i Danmark eventuelt en afstemning, hvor der samtidig tages stilling til en parllel aftale, hvor Danmark og Rigsfællesskabet drager nytte af de indrømmelser og betingelser, der måtte være tildelt Storbritanien i forbindelse med brexit.

Euro eller kroner

Det er i orden at den danske krone for en periode bindes til Euroen, således at der gennem valutasamarbejdet skabes stabilitet omkring den danske rente og virksomhedernes valutarisiko hermed mindskes.   Det vil imidlertid ud fra flere betragtninger være et fejltrin, at indføre Euroen i Danmark. Dels vil det betyde, at vi dermed ikke har den fulde frihed til styring af den økonomiske udvikling i vort land og dels vil vi ved afskaffelsen af kronen, fjerne et væsentligt element i Danmarks suverænitet.

Rigsfællesskabet

Vores holdning er at Rigsfællesskabet skal üdvikles og Danmark, Færøerne og Grønland skal stå sammen omkring varetagelse af de interesser, der gør sig gældende inden for de enkelte geografiske områder. Herunder skal der føres en fælles og koordineret politik på fiskeri- og råstofområderne. Selvstyreloven for Grønland skal revurderes med en grænskning af de dispositioner, der er udført på bl.a. råstofområdet, bilaterale tilgange og der skal foretages en afdækning af omfanget af nepotisme m.v. Tilsvarende skal der ske en revision af Hjemmestyreloven for Færøerne, herunder granskning af dispositioner og konsekvenser af Overtagelsesloven og Fuldmagtsloven.   Ønsker Hjemmestyret på Grønland eller Færøernes Landsting at bringe spørgsmål om udtrædelse af Rigsfællesskabet op til afstemning, er vor holdning at dette spørgsmål skal afgøres, ikke bare ved folkeafstemning i det lokale område, men ved en folkeafstemning i hele Danmark.   Det er  uacceptabelt, at der udøves diskrimination mod de enkelte befolkningsgrupper inden for Rigsfællesskabet. f.eks. gennem positiv særbehandling af særlige etniske grupper ved salg af ejendom, salg eller tildeling af rettigheder, stillingsbesættelse og ved besættelse af offentlige embeder.   Undervisningen på alle skoler og uddannelsesinstitutioner på Grønland og på Færøerne skal som minimum tilbydes på dansk. Hvis flersproget undervisning tilbydes f.eks. på grønlandsk og dansk, skal dette tilbydes hver enkelt elev som et frit valg. Konsekvenserne for elevens muligheder, for senere at følge videregående uddannelse i Syddanmark skal gøres klart for elev og forældre. Det er komplet uacceptabelt at Hjemmestyret på Grønland nu har indført tvunget undervisning på grønlandsk.    

Forsvarspolitik

Danmark skal have et troværdigt forsvar, der er indrettet til nationalt forsvar for hele Rigsfællesskabet. Forsvaret skal organiseres i de fem værn: Hjemmeværnet, Hæren, Luftvåbenet, Søværnet og Reaktionsstyrken. Reaktionsstyrken skal yde en tværrgående funktion og være den primære ressource for internationale operationer. Hjemmeværn, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet skal indrettes for det nationale forsvar. Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet skal kunne yde bevogtning og et reelt forsvar af Arktis. Vi skal naturligvis dække de styrkemål, der er defineret i NATO, men vores forpligtrelser går langt videre, da vi skal levere et troværdigt og aktivt forsvar i hele Rigsfællesskabet. Styrkemål og materiel skal opfylle alle krav som dette forudsætter. Vi ser umiddelbart ikke grund til at indgå i Vestunionen eller i anden form for integreret samarbejde inden for EU på forsvarsområdet, bl.a. fordi vi gennem NATO-samarbejdet er dækket godt ind alliancemæssigt, og fordi vi her har et snævert samarbejde med USA som vor vigtigste alliancepartner.

Dansk Centrum er tilhængere af et raketskjold, der dækker Europa, Nordamerika og Arktis. Vort forsvarsbudget skal som minimum svare til gennemsnittet for de øvrige NATO-medlemslandes budget vægtet i forhold til landenes BNP, med tillæg af de særlige krav der er til Danmark i Østersøen, Nordatlanten og Arktis. Det betydr, at vi skal øge vores forsvarsudgivter til minimum 2,8 % af BNP.  Aktuelt har forsvaret et betragteligt efterslæb i investeringer i materiel på samlet ikke under 100 mia. kr. Dette efterslæb ønsker Dansk Centrum indhentet gennem særskilte bevillinger fordelt over de næste 5 til 6 år.   Personellet skal bestå af en hvervet styrke samt værnepligtige. Værnepligt skal kunne aftjenes gennem flerårig aktiv deltagelse i Hjemmeværnet, der samtidig i større grad skal udgøre en del af den stående styrke med varetagelse af egentlige forsvarsopgaver. Behov for en egentlig aflønning af Hjemmeværnets personel vil blive gennemført i det omfang, der udføres egentlige overvågnings- og forsvarsopgaver.

Værnepligt skal udviddes til at omfatte borgere fra Grønland og Færøerne samt begge køn. Den geografiske plaering skal foretages bredt, således at færinger og grønlændere naturligvis træder ind på lige fod med værnepligtige fra den sydlige del af riget.

Det bærende i dansk forsvar skal være effektivitet og kvalitet frem for kvantitet. Dvs. vi skal have rådighed over moderne materiel, de bedste våbensystemer, efterretningssystemer, en effektiv organisation, pålidelig efterretning samt veltrænede og veluddannede soldater.  

Andelen af dansk produceret materiel skal være væsenligt større, hvilket betyder, at vi skal understøtte dansk produktion af militær udrustning og våbensystemer, herunder sikre, at der indgås kvalificerede modkøbskontrakter ved anskaffelse af militær udrustning i udlandet.  

Forsvarets enheder skal tage del i grænsekontrollen samt i farvandsovervågningen, herunder miljøkontrol, fiskerikontrol, smugleri, efterretningsvirksomhed samt aktiv indsats over for illegal indvandring. Til dette formål bør der etableres satellitovervågning af landegrænsen og af de danske farvande, herunder de indre farvande, Vesterhavet, Skagerrak, Østersøen, farvandet omkring Færøerne og farvandet omkring Grønland.  

Dansk deltagelse i internationale fredsbevarende operationer under FN eller NATO skal normalt kun foregå, når det direkte tjener danske interesser eller sker som et led i vore forpligtigelser under NATO.  FN og NATO-operationer, der indirekte er til gavn for danske interesser, kan dækkes, hvis FN eller NATO forud afholder de dermed forbundne omkostninger.    

Skattepolitik

Skatten på lønindkomst og på indtægt fra egen virksomhed er for høj. Ligeledes er moms og forbrugerafgifter for høje. Samlet er dette den væsentligste årsag til, at indtjeningen i erhvervsvirksomhederne og hos de selvstændige erhvervsdrivende er for lav. Den høje beskatning afføder et opskruet lønniveau sammenholdt med de lande vi skal konkurrere med. Dermed er det vanskeligt for virksomhederne at opnå tilstrækkeligt afkast. Skattenedsættelse og afgiftsnedsættelse skal ske samtidig med, at arbejdsmarkedet og det offentlige viser tilbageholdenhed i lønudviklingen, og der sker besparelse på de offentlige budgetter.

 Specielt to forhold trækker i den forkerte retning. Det gælder den kraftige skatteprogression, der fjerner incitamentet for den enkelte til at øge sin lønindtægt gennem en større arbejdsindsats. Det andet forhold er bruttoskatten, i form af arbejdsmarkedsbidraget, der er en særskat på det, at have arbejde, hvilket betyder at skattesystemet begunstiger at være passivt forsørget på forskellige typer af overførselsindkomster, frem for at yde et aktivt bidrag til samfundet. Disse forhold vil Dansk Centrum have ændret.  

Progressionen i skatten skal reduceres gennem sænkning af topskat til 8 %, således at det bliver attraktivt at øge sin indkomst gennem er større arbejdsindsats.   Arbejdsmarkedsbidraget fjernes og i stedet indføres en generel, solidarisk sygeforsikring på 6% af den skattepligtige indkomst samt en tvungen pensionsopsparing på 6% af den skattepligtige indkomst for personer under 67 år. Vi ønsker 50 % forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og for personer, der har hovederhverv som selvstændig erhvervsdrivende, ønsker vi samtidig et fordoblet personfradrag, fordi de selvstændige erhvervsdrivende løber en væsentlig personlig risiko i deres erhverv sammenlignet med personer i ansættelsesforhold og fordi vi vil fremme det selvstændige initiativ.   Disse ændringer ønsker Dansk Centrum indført over en femårig periode, med ligelig stigning pr. år, forudsat at den generelle lønudvikling i perioden holdes på under 1% om året og min. 2% under den gennemsnitlige stigningstakt i Sverige og Tyskland. Hensigten er at øge interessen for at arbejde i det private erhvervsliv samt at forbedre lønkonkurrenceevnen med mindst 10%. Samtidig er det målet at eliminere det paradoks, at det for visse indkomstgrupper bedre kan betale sig at være på overførselsindkomst end at arbejde. Kriteriet for at oppebære dette ekstra fradrag skal være, at hovedindtægten (mere end 50%) stammer fra det private erhvervsliv.   Gennem disse tiltag vil vi samtidig sikre, at en større del af de 18 til 67 årige står til rådighed for det private arbejdsmarked, når de store årgange går på pension. Fordi det vil være økonomisk attraktivt vil vi yderligere se, at en del ældre personer foretrække at forblive erhvervsaktive og således undgå brug af efterlønsordningen og måske være erhvervsaktive på hel- eller deltid til efter 67 års alderen.  

Parallelt hermed vil vi ydermere forsøge at få flere ældre til at forblive erhvervsaktive ved at ligestille alle mht. efterlønsordningerne, så alle får fuld kompensation for de fordele, der ligger i efterlønsordningen uanset, at de forbliver erhvervsaktive. (Se afsnittet om ældrepolitik).  

Dansk Centrum ønsker yderligere, at privatpersoner skal kunne fratrække lønandelen af håndværksudgifter, hjemmeservice, børnepasning, hjælp i haven m.v. under forudsætning af, at lønnen er ført til indtægt i en momsregistreret virksomhed. Dette vil medvirke til begrænsning af sort arbejde.  Skatten på virksomhederne skal holdes på et konkurrencedygtigt niveau i forhold til vore væsentligste samhandelspartnere. Virksomheder, der flytter deres aktiviteter til lande med ekstremt lave skattesatser skal pålægges en særskilt og høj importafgift.

Ejendomsværdiskat og grundskyld

Ejendomsværdiskat og grundskyld skal kombineres med en statsgaranti for realkreditlån på op til 80 % af den offentlige vurdering. Dette vil dels sikre balance i ejendomsvurderingerne dels vil det fjerne risikoen fra realkreditinstitutterne, der derfor kan pålægges et loft for de samlede bidragssatser, kursskæring og gebyrer på maksimalt 0,15 % p.a. Det vurderes, at statens risiko ved denne ordning vil beløbe sig til 0,16 % af de stillede garantier p.a. svarende til ca. 2,4 mia. kr. p.a. Effekten vil derfor være at boligejere, landbrug og erhverv får frigivet ca. 20 mia. kr. p.a., der vil sikre deres mulighed for afdrag på lån, investeringer, opsparing og øget forbrug. Dette vurderes samlet at kunne gendanne ca. 40.000 arbejdspladser i de værdiskabende erhverv. Effekten for de offentlige budgetter er derfor samlet en øget indtægt på ca. 8 mia. kr. og en bestarelse på ca. 6 mia. kr. Dvs. en samlet positiv effekt på ca. 12 mia. kr. p.a. Garantien på op til 80 % skal også gælde for sommerhuse, der således skal kunne finansieres med realkreditlån op til 80 % af markedsprisen, dog skal der anlægges et skærpet forsigtighedsprincip i værdiansættelsen, der tager højde for kvaliteten af den enkelte bolig.  

Den offentlige administration

Dansk Centrum var og er modstandere af kommunalreformen og det er med stor undren, at denne reform blev gennemført uden krav om rationalisering af det offentlige system og administration.   Enkelte kommuner er blevet for store og regionerne er blevet så store, at de er svære at regulere fra statens side og samtidigt forsvinder den folkelige indflydelse. Det er derfor påkrævet, at regionerne enten opdeles i 10 regioner eller elimineres og det samlede sundhedsvæsen lægges ind under staten. I denne sammenhæng revurderes regionernes rolle, for at afklare om opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat er hensigtsmæssig eller om der skal foretages en strukturændring og om der er basis for effektivisering og rationalisering.   Dansk Centrum ønsker som helhed en slankere og mere velfungerende organisation inden for den offentlige administration. Personaleomkostningerne og antallet af offentligt ansatte skal reduceres i takt med at der sker regelforenkling.   Det offentlige skal ikke drive produktionsvirksomhed og udlicitering af offentlig virksomhed skal anvendes, når det kan føre til besparelser i det samlede offentlige budget. Udlicitering og salg af offentlig ejendom eller virksomheder må dog ikke foretages på basis af skattetænkning. Økonomien i "salg og tilbageleasingsprojekter" må således ikke hvile i en skattefordel for den involverede private virksomhed.   Dansk Centrum ønsker i øvrigt at sikre at arbejdsforholdene er optimale på de offentlige arbejdspladser og at der tilbydes fornuftige muligheder for udvikling og vedligeholdelse af faglig kompetence og gode karrieremuligheder for dem, der har evnerne og yder en vedvarende forbilledlig indsats.

Den kommunale udligningsordning

Den kommunale udligningsordning har skabt en omvendt verden, hvor kommuner med et forholdsvist tyndt beskatningsgrundlag har mulighed for at tilbyde et meget højt serviceniveau, foretage uforholdsmæssige store investeringer og tilbyde lave skatteprocenter på bekostning af såkaldte rige kommuner, der trods et stort beskatningsgrundlag ikke kan få budgetterne til at hænge sammen. Dette er ikke holdbart og Dansk Centrum ønsker derfor ordningen afskaffet og, i en overgangsfase, erstattet af statslig støtteordning for de enkelte kommuner, der efterfølgende måtte få problemer med økonomien.  

Familiepolitik

Børnefamilien er kimen til det fremtidige Danmark og skal derfor have en særstilling i samfundet. Ansvaret for børnenes opvækst og opdragelse er forældrenes.   Børnechecken skal vedblive med at blive udbetalt til familien, hvor den gør mest gavn for barnet. Ydelsen skal ikke omlægges til øgede bevillinger til institutioner m.v. som det er foreslået fra forskelligt hold. Det er vigtigere, at forældrene har midler til forbedring af barnets hverdag, end at personalet i daginstitutionerne begynder at påtage sig familiens rolle.   En del af omkostningerne til børnepasning, der betales af det offentlige skal følge barnet, således at alle danske børn er ligestillede. Øget børneydelse skal dog modsvares af øget forældrebetaling for institutionspladser. Begrebet friplads skal samtidig afskaffes.   Fordelen ved en ordning af denne karakter ligger i, at for flerbørnsfamilier vil det med denne betalingsordning kunne svare sig at passe børnene hjemme. Hermed reduceres presset på daginstitutionerne og der frigøres ressourcer, således at der kan opnås besparelser i kommunerne og arbejdskraft kan frigøres til andre jobfunktioner i f.eks. sundhedsvæsenet, servicefagene og for erhvervslivet i øvrigt. Dette giver besparelser samtidig med at vi styrker kernefamilien, tilskynder til at familierne får flere børn og i samme moment flytter vi arbejdskraft til de værdiskabende erhverv.  For børn uden dansk statsborgerskab, skal ydelserne tildeles forældrene som lån på samme betingelser som lån til erstatning for kontanthjælp. Lånene skal kun ydes, hvis børnene benytter sig af institutionspladserne.   Hovedparten af danske børn lever stadig i en traditionel kernefamilie under trygge rammer for deres opvækst. Men et stort og stigende antal børn lever i hjem, der er ramt af skilsmisse eller hvor den ene forældre på den ene eller anden måde ikke deltager i barnets opvækst eller barnet pendler mellem far og mor på to forskellige adresser.   Der er samtidig stor forskel på, hvordan den enkelte forældre ønsker at planlægge sit liv, men det er givet, at det at have børn betyder, og i særlig grad for enlige forældre, at det karrieremæssige ambitionsniveau i en årrække må nedsættes, for at der kan bruges mere tid på barnets/børnenes opvækst. Derfor er det nødvendigt at samfundet kan tilbyde stillinger, der muliggør at forælderen kan holde aktiv kontakt til arbejdsmarkedet mens børnene er små.   Samfundet skal bidrage til at børnefamilierne kan fungere hensigtsmæssigt under disse meget forskellige vilkår. Dette vil bl.a. kræve at arbejdsmarkedet tilbyder mere fleksible arbejdstider og flere deltidsjob.   Det sociale sikkerhedsnet Det sociale sikkerhedsnet skal træde i kraft i de situationer, hvor borgere i en periode kommer i uforudsete situationer f.eks. ved arbejdsløshed, ulykker, sygdom, invaliditet og handikap, personlige konkurser, dødsfald opløsning af familier m.v.   Der skal være grænser for, hvor meget det offentlige skal yde, men alle skal have en chance for at klare sig igennem en uforudset situation og blive hjulpet på vej. Situationer som er frembragt af misbrug af alkohol, medicin, narko og andre rusmidler skal styres gennem behandlingstilbud, hvor der er snæver kontrol med den enkeltes udvikling. En hovedregel må være at de involverede, der modtager offentlig hjælp, selv gør alt hvad de kan for at blive selvhjulpen, ellers må det offentliges bidrag reduceres til det mest nødtørftige eller helt bortfalde.   Den offentlige hjælp skal være ligelig fordelt og må ikke favorisere grupper eller enkeltpersoner.   Personer uden dansk statsborgerskab skal dog ikke kunne modtage bistandshjælp eller anden offentlig forsørgelse. Hvis disse personer ikke er selvhjulpne skal de i stedet kunne tilbydes et lån af maksimalt samme størrelse som hvis personen var under kontakthjælp. Lånet forbliver afdragsfrit indtil betalingsevnen er etableret og forfalder til indfrielse, hvis en person begår kriminalitet og/eller udvises af landet. Ved repatriering skal det samlede lånebeløb hvile i tilfælde af, at samme person på ny optræder som indvandre eller migrant.  

Ældrepolitik

Vi skal passe godt på de svage ældre medborgere.   Dansk Centrum mener at princippet om, at den enkelte skal sørge for opsparing til sin egen pension er rigtig.   For at ingen danske statsborgere, der har været skatteydere hele deres liv, skal gå sin alderdom i møde med stor økonomisk usikkerhed, skal samfundet dog gennem folkepensionen sikre borgerne et økonomisk fundament. Folkepension og tilbud om efterløn skal derfor bestå. Folkepensionen skal kompenseres fuldt når arbejdsmarkedsbidraget omlægges til en sygeforsikring.   Dansk Centrum mener, at det er uanstændigt at nogen skatteydere begunstiges eller beriger sig på andres bekostning. Derfor vil vi arbejde for, at alle skatteydere stilles lige med hensyn til efterlønnen. Herunder at skatteydere, der ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse eller har indbetalt et efterlønsbidrag og derfor ikke har tilgang til efterlønsordningen modtager en økonomisk kompensation, der modsvarer de fordele, der ligger i efterlønnen.   De ældres boligform skal tilpasses den enkeltes ønsker og behov. Herunder skal der tages hensyn til de plejekrævende ældre, og der skal være gode tilbud for de ældre, der har mulighed for en aktiv alderdom.   Plejekrævende personer, som bor i eget hjem f.eks. stærkt alderssvækkede ældre, bevægelseshæmmede og alvorligt syge, skal have tilbud om den nødvendige pleje fra hjemmesygeplejerske og tilstrækkelig hjemmehjælp.   Tilbud om hjemmeservice til svage ældre skal være fornuftige, velbegrundede og afstemt efter den aktuelle situation.   Det er ikke vores politik, at kriterierne for tildeling af offentlig hjælp skal hvile på den enkeltes personlige økonomi, idet de velstillede i forvejen betaler tilstrækkeligt bl.a. gennem progressionen i beskatningen m.m.   Ønsker den enkelte selv at arrangere sig med yderligere hjemmeservice eller tilsvarende skal lønandelen være fradragsberettiget, forudsat at den betales til og indtægtsføres i en momsregistreret virksomhed.

Boligpolitik

Boligområdet skal have et bredt tilsnit, der muliggør at den enkelte familie og borger kan vælge sin boligform ud fra behov, ønsker og økonomi.   Enhver dansk statsborger, der ejer fast ejendom skal frit kunne anvende denne til helårsbeboelse, hvis den opfylder lovgivningens krav hertil. Anvendelse af sommerhuse til helårsbeboelse skal være muligt i det omfang husene, ledningsnettet og den øvrige infrastruktur er indrettet hertil.     Den førte økonomiske politik og lovgivningen som sådan, skal sikre en rolig udvikling i boligudgifterne.  I ekspropriationssager skal borgerne behandles anstændigt af de offentlige myndigheder og der skal gives en erstatning, der giver borgeren fuldstændig erstatning for tabet af ejendommen og de ulemper borgeren er blevet påført.

Flygtninge, asylansøgere og migranter, der placeres i lejeboliger må ikke begunstiges til skade for boligsøgende danskere. Ligeledes må ejerboliger ikke sælges til priser eller på betingelser, der adskiller sig fra markedspriserne og almindelig sædvane.  Boligstøtte skal alene kunne tildeles økonomisk svagt stillede. Boligstøtte skal ikke kunne tildeles personer, der ikke har dansk statsborgerskab, i stedet skal der kunne tilbydes et lån af maksimalt samme størrelse som boligstøtten. Se i øvrigt under afsnittet "Det Sociale Sikkerhedsnet".   Boligbyggeriet skal være af en god standard og ved byfornyelse skal der ligeledes være et godt kvalitetsniveau i byggeriet. Stilen skal indpasses i det aktuelle bymiljø.   Det offentlige byggeri skal ligeledes være af god standard. For centrale bygninger skal arkitekturen være passende og i harmoni med det aktuelle bymiljø.

Sundhedsområdet

Sundhedsområdet skal lægges om til et forsikringsbaseret system, der omfatter sundhedspleje, hospitaler, praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. De praktiserende læger og hospitaler skal tilbyde almene sundhedskontrollerende og forebyggende undersøgelser, således at vi sikre en forbedret sundhedstilstand i befolkningen. I denne forsikringsordning bør der være mulighed for individuel udvidelse af forsikringen, med tilgang til behandling på privathospitaler og/eller en ordning med sygdomsforebyggende foranstaltninger.   Høj kvalitet og stor kapacitet i sygehusvæsenet opnås ikke alene ved blot at øge bevillingerne på sundhedsområdet. Der er behov for at se på strukturen af det samlede sygehusvæsen, speciallægeområdet, lægeklinikker, og de praktiserende læger under et, og der er også behov for at se på, om der på privathospitaler og på sygehuse i vore nabolande er specialistbehandlinger, som kan være relevante at benytte i den almindelige behandling af danske patienter.   Der ydes som hovedregel en meget stor indsats af personalet i det danske sundhedsvæsen, der udover et højt arbejdspres samtidigt kan opleve situationer, der er hårdt belastende såvel psykisk som fysisk. Der er derfor grund til at tage personalets arbejds- og ansættelsesforhold i betragtning når man analyserer det samlede sundhedsområde. En god arbejdsindsats og opnåelse af gode behandlingsresultater skal kunne belønnes f.eks. gennem en bedre aflønning. Herunder skal der ses på en opbrydning af de ofte meget snævre faggrænser inden for sygehusvæsenet.   Vi har i Danmark tradition for, at ofre meget store summer på sundhedsområdet og at behandling inden for det offentlige sygehusvæsen som hovedregel er gratis. Denne politik er Dansk Centrum enig i når det gælder sundheds- og helbredsmæssige behandlinger, herunder også på tandbehandlingsområdet.   Vi skal have et sygehusvæsen, der fungere på patientens præmisser og ikke et sygehusvæsen med en stiv struktur, der fungere efter firkantede regler og kassetænkning. Vi skal have fleksibilitet, effektivitet og høj kvalitet.   Ventetid er generelt ikke acceptabel af hensyn til den service, der tilbydes patienterne. Ved akutte og livstruende sygdomme og skader er ventetid helt uacceptabel og er i dag en stærkt medvirkende årsag til, at vi i Danmark opnår ringere resultater i sundhedsvæsenet, end der opnås i lande vi traditionelt vil kunne sammenligne os med. En væsentlig opgave på sundhedsområdet er derfor at fjerne flaskehalsene og øge den generelle fleksibilitet, således at ventetiderne elimineres og behandlingen kan iværksættes på det mest optimale tidspunkt for opnåelse af et godt behandlingsresultat og med størst mulig tilpasning til patientens behov og ønsker.   Det er væsentligt at den holdning, der ligger bag sundhedsvæsenets dispositioner, diagnosticering og behandling er absolut lægefaglig objektiv. Et skatteyderbetalt sundhedsvæsen kan ikke fungere, når de personer og myndigheder, der skal træffe de ressourcemæssige og lægefaglige afgørelser begynder at disponere ud fra hensyn til allokering af penge, politisering, obstruktion, karrierehensyn, kassetænkning m.v. Vi har i pressen set eksempler på, at enkeltpersoner med livstruende sygdomme, på et åbenlyst politiserende grundlag, er blevet nægtet behandling af de ansvarlige læger.   Dansk Centrum vender sig kraftigt imod praktisering af omskæring af såvel drenge som piger. Læger og andet sundhedspersonale, der uden lægefaglige hensyn medvirker til omskæring eller tilsvarende grov legemsbeskadigelse eller skamfering af mindreårige skal miste retten til at udøve lægegerningen og i øvrigt til at ernære sig inden for sundhedssektoren i Danmark. Forældre, der foranstalter sådanne indgreb på deres egne eller andres børn skal fratages forældreretten. Flygtninge, indvandrere og migranter, der bryder med disse regler skal ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. Familiemedlemmer eller tredjepersoner, der udfører, medvirker til eller foranstalter sådanne overgreb her i landet eller i udlandet skal samtidig straffes med fængsel.   Nye behandlingsformer bevirker, at behandlingen i nogle tilfælde kan gøres mere rationel og med stadigt bedre resultater. Denne udvikling skal vi forstå at udnytte til at opnå besparelser. I andre tilfælde kan vi gennem de nye behandlingsformer udvide behandlingen, opnå et forbedret behandlingsresultat eller gennemføre behandlinger vi ikke tidligere havde mulighed for. Disse metoder skal vi inden for rimelige økonomiske rammer forstå at udnytte, således at flest mulige patienter får gavn heraf.   Når det gælder udvikling af nye behandlingsformer skal vi på de områder, hvor vi har ekspertisen eller har de rigtige ideer magte at placere os i førerfeltet internationalt.   Dansk Centrum vil lægge vægt på at sundhedsområdet bliver mere gennemsigtigt, således at patienterne kan se hvilken kvalitet og service, de enkelte sygehuse og afdelinger tilbyder. Hermed vil det for personalet være muligt at sammenligne sig med andre sygehuse og herigennem måske finde anledning til at forbedringer i arbejdsgangen og behandlingsmetoder m.v.

Skole- og uddannelsesområdet

Danmarks fremtid skabes i kvaliteten af de uddannelsestilbud vi giver til vores børn og unge samt i de tilbud vi har på efteruddannelsesområdet. Vi skal derfor sørge for, at vore uddannelser hører til de bedste i verden.   Samtidig skal vi opfordre de unge til at være målrettet i deres planlægning og gennemførelse af deres uddannelsesforløb. Herigennem kan vi øge kvaliteten af uddannelsen, undgå megen spildtid og samtidig sikre, at de unge får en god start på deres erhvervskarriere.   Danmark skal sikre, at der er et passende udbud af danskprægede og gerne dansksprogede skoler i Skånelandene, Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland. Dette skal gøres gennem at stille krav til de lokale myndigheder, ved direkte at drive skolerne, ved at give passende tilskud til skolernes drift eller gennem samarbejde omkring undervisning i dansk sprog, dansk historie og dansk kultur i de etablerede skoler.   Danske skoleelever og studerende, der ønsker at lægge dele af deres undervisningsforløb på skoler eller højere læreanstalter i Skånelandene, Sydslesvig, på Færøerne eller på Grønland skal have kompensation for de omkostninger, der er forbundet hermed. Færøske og grønlandske elever skal ligeledes have kompensation for deres ekstraomkostninger ved studie i "Syddanmark" i form af fri hjemrejser mv.   Det danske uddannelsessystem skal i et vist omfang stille uddannelsespladser til rådighed for dansksprogede elever fra Skåne, Island og Norge.   Dansk Centrum vil have en lovgivning, der sikre skoleelever og studerende et sundt arbejdsmiljø fysisk, psykisk og mentalt. Lokaler, inventar, lys og indeklima skal være i orden og som minimum på linie med den lovgivning, der eksisterer for indretning af arbejdspladser for voksne.   Folkeskolen Den danske folkeskole skal være for danskerne og skal værne om dansk kultur. Vi har set eksempler på, at elever i folkeskolen forbydes at fejre danske højtider for ikke at støde elever med anden etnisk baggrund. Sådanne forbud fra folkeskolens ledelse er dybt krænkende over for eleverne og den danske befolkning. Dansk Centrum vil ved lov forbyde krænkelser af dansk kultur i alle sammenhænge, herunder i folkeskolen som i alle andre typer uddannelsesinstitutioner inklusive friskoler og privatskoler.   Undervisningen i folkeskolen skal være effektiv og skal tilpasses den enkelte elev, således at hver elev får mest muligt ud sin skolegang. Eleverne skal involveres i indlæringsprocessen og ikke være passive tilhørere.   Dansk- og matematikundervisningen er i de senere år blevet styrket på en god måde og folkeskolen skal fortsat vægte disse fag på dette gode niveau. Der er forskel fra skole til skole og de skoler, der har opnået dårligere resultater skal hjælpes til et bedre niveau.   Der skal lægges vægt på elevernes sprogkundskaber.   Undervisningen i den danske historie skal styrkes. Herunder finder vi det vigtigt at historieundervisningen skaber en forståelse for relationerne inden for Rigsfællesskabet og til de gamle dele af det danske rige.   Ligeledes skal kristendomsundervisningen være et væsentligt element. Muligheden for at inddrage præster fra folkekirken i undervisningen skal afklares og eventuelt at flytte en del af undervisningen til kirken for alle klassetrin, så kirken og kristendommen bliver et naturligt og obligatorisk element i folkeskolen. Refleksion over andre religioner inden for kristendomsundervisningen skal afgrænses til et fast antal timer, der ikke skal overstige 10% af undervisningstiden i dette fag. Idræt og kulturelle fag skal fylde mere i folkeskolens hverdag.   Der skal gøres en større indsats for at sikre at skolevejen er forsvarlig sikker for cyklende og gående elever. Hvor dette ikke kan opfyldes, skal der etableres skolebusordning.   Rygning og indtagelse af alkohol skal forbydes i folkeskolen og ved ekskursioner, sportsaktiviteter og lejerskoler m.v. i folkeskolens regi.  

De gymnasiale skoler, der er kompetencegivende til start på de videregående uddannelser på universiteter og højere læreanstalter, skal sikre at eleverne bringes på et højt niveau inden for grundfagene.   Hf-uddannelsen skal være forbeholdt elever med et erhvervsforløb på mindst tre år. De øvrige skal tilbydes et uddannelsesforløb på gymnasierne. Dette skal sikre at de unge elever i større udstrækning kanaliseres ind på gymnasiet.   Sprogundervisning skal sikre alle elever gode sprogkundskaber på mindst to hovedsprog samt i dansk.   Undervisningen i matematik og naturvidenskab skal give eleverne den nødvendige modenhed, indsigt og paratviden til at opstarten på et videregående studie kan foregå uproblematisk og uden behov for supplerende undervisning.   Undervisningen i historie og samfundsfag skal give eleverne en god indføring i dansk kultur og historiske baggrund samt i samfundets opbygning og funktion.   De tilbud, der gives af uddannelsesinstitutioner, der retter sig mod erhvervslivet og de håndværksmæssige fag skal præsenteres for eleverne i folkeskolen, således at de elever, der vælger at benytte sig af disse kan foretage et sikkert og målrettet valg.   Universiteter og højere læreanstalter Der skal satses på de mellemlange og lange universitetsuddannelser, der retter sig mod erhvervslivet, sundhedsvæsenet, forskning og den offentlige administration. Vi skal bevare og udbygge kvaliteten i uddannelserne.   De danske universitetsuddannelser og de danske studerende skal være på det højeste niveau i international målestok. Samtidig skal de studerende udvikles i de personlige relationer, så de bliver hele mennesker, der kan fungere effektivt i det danske og det internationale samfund.  

Det vil være godt, hvis de danske universiteter kan udvide samarbejdet med andre universiteter i vore nabolande, inden for EU og i USA. Internationale uddannelser, der kombinere ophold på udenlandske universiteter ind i studieforløbet skal muliggøres og anvendes i større omfang.   Forskning En faglig styring af forskningen er nødvendig i et lille land som Danmark, hvor resurserne er begrænsede. For at fastholde forskningen på et højt niveau i international målestok er det nødvendigt af den målrettes for at opnå et mærkbart udbytte.   Vi skal forstå at omsætte egne og internationale forskningsresultater til nye produkter, til bedre fremstillingsprocesser, til nye behandlingsmetoder, til bedre infrastruktur og organisationer m.v. Den anvendte forskning skal styrkes væsentligt.

Erhvervspolitik

Dansk økonomi er fuldt afhængigt af et velfungerende erhvervsmarked.   Dansk Centrum vil sikre de bedste forhold for industri og handel. Vi er tilhængere af den fri konkurrence. Dansk industris konkurrenceevne skal sikres og produktion af produkter med høj forædlingsgrad skal fremmes. Dansk erhvervspolitik skal sikre de højtkvalificerede danske arbejdspladser og alle arbejdspladser, der bidrager positivt til landets BNP.   Erhvervspolitikken skal begunstige de primære erhverv og al eksportvirksomhed. Beskatningen af selskaberne skal være hensigtsmæssig og skal sikre, at der først og fremmest foretages investeringer i de primære erhverv og eksportvirksomhederne.   Arbejdsmarkedsforhold Arbejdsmarkedet skal ideelt set tilbyde interessante jobs til vores højtkvalificerede arbejdskraft.   Som hovedregel skal aftalerne mellem arbejdsmarkeds parter ikke dikteres af staten men overlades til afgørelse gennem overenskomstforhandlinger og ved individuel forhandling. Ved større strukturomlægninger kan det dog være påkrævet med indgreb, der sikre en kontrolleret lønudvikling, arbejdstid, pensionsalder m.v. Dansk Centrum er imod organisationstvang. Ingen aftaler på arbejdsmarkedet må indeholde bestemmelser om, at en arbejdstager skal være medlem af en given organisation og ingen faggruppe eller gruppe af virksomheder må kræve, at nogen person eller virksomhed, for at kunne virke inden for sit fag eller arbejdsområde, skal være medlem af en given organisation.   Vi skal sørge for, at Danmark kan tilbyde forhold for vore virksomheder, der gør at de kan drives konkurrencedygtigt. Men virksomheder, der etablerer sig i Danmark og som er vokset op i det danske samfund, har en bindende forpligtigelse overfor de etablerede arbejdspladser og samfundet i øvrigt. Danske arbejdspladser og virksomheder skal derfor sikres fornuftigt mod ubegrundet virksomhedslukning og overflytning af danske arbejdspladser til udlandet. Eksport af knowhow skal beskattes også hvis den foregår inden for internationale virksomheder eller koncerner. Dansk Centrum vil arbejde for, at det ved lov forbydes alle arbejdsgivere, såvel det offentlige som private virksomheder, at anvende etniske eller demografiske kriterier ved besættelse af stillinger. Ansøgere skal vurderes på baggrund af deres faglige og personlige kvalifikationer i relation til den aktuelle stilling, alt andet er diskrimination.

Arbejdsmiljø

Arbejdspladser skal være sikre og have et acceptabelt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hvis ikke særlige driftsforhold skal tilgodeses, skal tidspunktet for arbejdets udførelse tilpasses, så det tager hensyn til et almindeligt familieliv ved siden af arbejdet. Arbejdsgiveren skal sørge for rimelig forsikringsdækning af arbejdstageren i forbindelse med arbejdets udførelse.

Energipolitik

Energipolitikken skal sikre tilvejebringelse af den nødvendige energi til industrien og de forskellige samfundsfunktioner på en acceptabel måde af hensyn til miljøet samtidig med, at industriens konkurrenceevne, forsyningssikkerheden og landets betalingsbalance tilgodeses. Energiprisen i Danmark må i særdeleshed ikke belaste industriens konkurrenceevne overfor de nære eksportmarkeder dvs. de øvrige lande i Nordeuropa. Dansk Centrum er tilhænger af liberalisering på energiområdet.   Alternativ energi i form af udnyttelse af sollys, vind, geotermisk energi m.v. skal kunne bære sig selv økonomisk, med mindre udnyttelsen heraf i almindelighed tilgodeser vitale beskæftigelses-, forsynings- eller miljømæssige hensyn.

Landbruget

Landbruget er et særdeles betydende erhverv for den danske økonomi. Det er derfor helt centralt, at der sikres gode vilkår for det danske landbrug og at der arbejdes for de danske eksportinteresser. Dyrevelfærd og beskyttelse af miljøet skal afbalanceres med krav, der tilgodeser rationel drift af de danske landbrug. Miljøforbedringer inden for bl.a. gyllebehandling og foderstoffer skal i det omfang det er muligt udnyttes, så landmændene får fuld kompensation for de nødvendige anlægsinvesteringer gennem tilladelser til flere dyreenheder. For at sikre en god bredde i erhvervet og for at lette nyetablering for unge landmænd skal der opretholdes rimelige grænser for størrelsen af landbrugene samt antallet af gårde, der kan drives af samme landmand. Landbruget skal ikke drives af finansinteresser. Dvs. der skal stilles krav om, at landmanden, en gruppe af landmænd eller familien, der driver en given gård skal have en bestemmende ejerandel, også hvis gården drives i selskabsform.

Fiskeri og opdræt

Fiskeriet skal afstemmes efter de internationale aftaler og efter de faktiske bestandes og arters størelse og udbredelse. De danske fiskeriinteresser samt de fiskeriinteresser, der eksistere i Rigsfællesskabet skal forsvares. Danmark skal have sin suverænitet på fiskeriområdet tilbage. Fiskeriaftaler mellem EU og Grønland samt mellem EU og Færøerne skal forhandles sammen med Danmark, således at det samlede aftalekompleks bliver det optimale for Rigsfællesskabet som helhed. Grønland og Færøerne skal hverken forære eller sælge fiskerirettigheder til f.eks. EU, Rusland eller Kina, hvis de kan udnyttes af fiskefartøjer i Rigsfællesskabet.

Der skal sikres gode betingelser for havbrug og dambrug, herunder for opdræt af muslinger og tang, samt forædling af disse produkter.

Fødevareområdet

Landets borgere skal sikres sunde og rene fødevarer, så vidt det er muligt fri for giftstoffer, skadelige bakterier og vira m.v. Ligeledes skal kødproduktion ske på en etisk forsvarlig måde og planteavl skal kun benytte de nødvendige midler til gødning og plantebeskyttelse, og kun dem, der er mindst skadelige for mennesker, dyr og miljø og i mindst muligt omfang.   Rituel slagtning er en modbydelig form for aflivning, der påfører dyrene unødige lidelser. Denne slagteform skal forbydes for alle dyr. Ligeledes skal distribution, salg og markedsføring af denne type kød forbydes.

Miljøpolitik

Den, der forurener miljøet er direkte ansvarlig for oprydning og må bære de økonomiske konsekvenser heraf.   Den der aftager eller omsætter produkter, der er fremstillet på en miljømæssigt uforsvarlig måde pådrager sig et indirekte ansvar svarende til mængden af de vare, der er anskaffet og/eller omsat.   Alt spildevand og anden udledning til naturen skal renses på forsvarlig vis.   Danmark skal arbejde for at andre lande efterlever samme krav og holdninger omkring miljøområdet, i særlig grad når det gælder udledning til vandmiljøet fra vore nabolande samt emission til luften.

Råstofområdet

Forvaltning af råstofferne i Danmarks undergrund skal ske på en måde, der er hensigtsmæssig og miljømæssigt forsvarlig.   Den førte politik skal i videst muligt omfang sikre tilgang til de nødvendige råstoffer for Danmarks industri og samfundet som helhed. Brug af råstoffer, der er mindre miljøbelastende skal fremmes samtidig med at brug af miljøbelastende råstoffer og forarbejdningsmetoder reduceres eller afskaffes. De indgåede råstofaftaler med Færøerne og Grønland skal ændres, så de bringes på linie med de forhold, der gælder for den øvrige del af det danske rige og hvor de er til fælles gavn og udnyttelse.   Grænsedragningen omkring Ekkofeltet samt mellem Færøerne og henholdsvis Orkney- og Shetlandsøerne skal gennemanalyseres og eventuelt genforhandles.

Trafikpolitik

Der er gennem de seneste 25 år investeret meget store beløb i infrastrukturen i Danmark. Vi har fået et veludbygget motorvejsnet over det meste af landet. Der er bygget faste forbindelser over Storebælt og Øresund og der er foretaget store investeringer i hovedjernbanestrækningerne og i metro, S-tog og lokalbaner. Endelig er kapaciteten i Københavns Lufthavn udvidet betydeligt.  

Til trods for disse store investeringer mangler vi færdiggørelse af elektrificeringen af banestrækningerne og en gennemgående opgradering til højhastighedsbaner på hovedstrækningerne. Yderligere er der fortsat stot behov for investeringer i infrastrukturen for at tilgodese særlige områder. Enkelte motorvejsstrækninger skal udvides eller etableres. Her kan nævnes yderligere udvidelser af motorvejsnettet omkring Storkøbenhavn, nyetablering af motorveje på strækningerne Rønnede-Næstved, færdiggørelse af København Frederikssund og forbedrede vejforbindelser til havnelejerne i Kalundborg, på Sj. Odde og i Helsingør. Situationen i Trekantområdet, ved Limfjorden og omkring Århus skal afklares på grundlag af aktuelle trafikanalyser.

Dansk Centrum er positivt stemt for at udbygge vejbro- og baneforbindelserne ved etablering af faste forbindelser for tog og biler over Femernbælt samt mellem Helsingør og Helsingborg. En analyse af trafikforholdene må fastlægge det trafikale underlag. Finansieringen af disse forbindelser skal som udgangspunkt gennemføres over finansloven og ikke ved brugerbetaling.  

Det skal være hensigtsmæssigt at befordre sig med personbil i de større byer. Der skal derfor etableres tilstrækkelige og ikke for dyre parkeringspladser i eller tæt ved bykernerne og ved større erhvervsvirksomheder m.v. Ligeledes skal der være tilstrækkelige parkeringspladser ved trafikknudepunkter, så befordring med offentlige transportmidler lettes.   Der skal være omkostningsneutral fradragsret for transportudgifter mellem hjem og arbejdsplads samt mellem hjem og uddannelsesinstitution.  

Dansk Centrum mener at begge de faste forbindelse over henholdsvis Øresund og Storebælt skal udnyttes til optimal gavn for lokalområderne. Begge forbindelser er af vital betydning for integration og udvikling i vort samfund. Derfor skal det være gratis at benytte disse broanlæg.  

Registreringsafgiften på nye biler er for høj i forhold til udlandet og skal derfor sænkes over en årrække.  

Vi er grundlæggende imod brug af "Roadpricing", betalingsanlæg, satellitovervågning og andre former for betalingsanordninger og trafikkontrol på vejene.  

Sikkerheden for cyklister skal være god og mange steder er der brug for forbedringer af vej- og stianlæg. Børn skal kunne færdes sikkert og så vidt muligt afsondret på separate cykelstier til og fra skole. Langs hovedfærdselsårer og langs stærkt befærdede veje i byerne bør der etableres cykelstier, hvis ikke alternative cyklistruter er etableret.  

Vi har stadig alt for mange dræbte og kvæstede i trafikken med deraf følgende store menneskelige omkostninger samt offentlige udgifter til behandling og genoptræning m.v. Der skal derfor gøres en vedvarende og særlig indsats for at forbedre færdselssikkerheden og fjerne de sorte pletter i vejnettet.   Når sikkerheden er i orden og trafikforholdene i øvrigt gør det forsvarligt skal vi kunne hæve de gældende hastighedsgrænser. Dette gælder på de fleste motorvejsstrækninger, hvor hastigheden godt kan hæves til f.eks. 130 km/h og på en del landevejsstrækninger vil hastighedsgrænsen kunne hæves til 90 km/h, hvis der blot etableres 70 km/h strækninger ved tværgående trafik og før indkørsel i byzoner.    

Retspolitiken

Retspolitikken skal sikre den forurettedes rettigheder, uden at det går ud over retssikkerheden.   Det skal uanset tidspunkt være trygt at færdes for danskere i alle offentligt tilgængelige områder overalt i landet, i alle egne og i alle kvarterer.   Politiet skal være mere synligt i gadebilledet og patruljeringen i de offentlige transportmidler skal forstærkes.   Politiet skal have de nødvendige redskaber og beføjelser for at beskytte medborgerne mod overgreb, udnyttelse, trusler, uforsvarlige handlinger m.v. og for at udføre dets opgaver i relation til afsløring af kriminalitet og håndhævelse af landets love og lokale forordninger.   Internationalt politisamarbejde skal udbygges for at dæmme op for grænseoverskridende kriminalitet og organiseret kriminalitet.   Fremmede nationers politi skal dog kun i meget begrænset omfang kunne gives adgang til i grænseregioner, at arbejde på dansk område og kun ved straks at give de danske myndigheder information om deres aktivitet eller ved at det gennemføres i et struktureret samarbejde som det nu ses etableret i Øresundsregionen samt i Sønderjylland.   Politi- og anklagemyndighed skal have en hurtig og sikker sagsbehandling. Lovovertrædelser skal straffes behørigt og afsoning af fængselsstraffe skal foretages uden forsinkelse, på en sikker og kontant, men human og værdig facon.  

Kriminalitet udført under afsoning skal straffes hårdt, herunder vold, salg af narkotika, stofmisbrug, flugtforsøg m.v. Udgang under afsoning skal kun kunne foregå i begrænset omfang og under strengt kontrollerede former.   Hvis grupper af personer dækker over hinanden i skyldsspørgsmål skal de kunne idømmes en kollektiv straf.

Narkotikaområdet og prostitution

Der skal føres en hård kurs overfor handel med narkotika og andre euforiserende stoffer. Asylsøgere og personer med opholdstilladelse skal udvises af landet for bestandigt ved handel med eller ved besiddelse af narkotika eller andre forbudte euforiserende stoffer. Indtil udvisning kan gennemføres skal arresterede personer holdes under forvaring.   Der skal stilles politiet de nødvendige redskaber til rådighed for afsløring og domfældelse af narkobagmænd og personer, der indsmugler, producere, opbevarer og/eller sælger narkotika. Dommene i narkotikasager skal være hårde, for at virke afskrækkende og for at kunne fjerne de pågældende personer fra miljøet i en passende tid.   Prostitution er ikke værdigt for nogen mennesker, der skal derfor sættes ind for at forhindre unge i at komme ind i prostitutionsmiljøet. Det er i den sammenhæng væsentligt at håndhæve forbuddet mod at købe seksuelle ydelser af unge under 18 år.    Seksuelt misbrug, sexchikane og andre seksuelle overgreb Seksuelle overgreb mod mindreårige skal straffes hårdt. Specielt forhold, hvor overgreb sker fra personer, der er i en tillidsfunktion i forhold til den mindreårige skal straffes markant hårdere end det sker i dag.   Ligeledes skal overgreb fra en arbejdsgiver og personer i lederfunktioner straffes hårdt.   Seksuel chikane mellem elever, der modtager undervisning i skoler, gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner samt i sportsklubber og lignende, skal stoppes af de ansvarlige lærere og ledere. Disse forhold skal naturligvis politianmeldes og retsforfølges når situationen kræver det.    

Christiania

Christania er etableret på ulovlige præmisser og fået lov til at overleve grundet sympatiserende venstrefløjeregeringer og handlingslammede borgerlige regeringer, der i større udstrækning har tænkt på personlig karriere og familieferie end på varetagelse af embede og sikring af landets tarv. Dansk Centrum vil arbejde for total lukning af Christania. Området skal eksproprieres til vitale samfundsmæssige formål, der sikre udvikling af hovedstaden.

Flygtninge, indvandrere og migranter

Flygtningekonventionen og menneskerettighedskonvensionen skal granskes og om nødvendigt skal Danmark udtræde af disse, hvis de ikke tillader en sikring af vores grænser og det samfund vores forfædre har opbygget gennem de sidste 1.200 år.

Det danske samfund og den danske kultur er unik og størrelsen af den danske nation gør, at vi ikke kan forsvare at landet modtager større mængder af flygtninge. Vores eksistens som nation, vores historie og den danske kulturarv står på spil med den uforholdsmæssige store tilstrømning, der har været fra fremmede kulturer igennem de seneste tre årtier. Dansk Centrum vil ikke acceptere at Danmark skal optræde som et multietnisk samfund.   Arbejds- og opholdstilladelse skal i begrænset omfang kunne tildeles for en tidsafgrænset periode til personer, der ønsker at arbejde eller drive forretning her i landet. Kun flygtninge, der kommer til landet gennem FN-kvoter, samt personer, der er lovligt indrejst, der er reelt forfulgte i deres hjemland af politiske, religiøse eller racemæssige årsager, skal derfor kunne tilbydes asyl gennem en tidsbegrænset opholdstilladelse på maksimalt et år ad gangen. Børn af forældrepar, hvor ingen af forældrene har varig opholdstilladelse skal ikke kunne få dansk statsborgerskab.  

Da det ikke er meningen at flygtninge og asylansøgere skal opholde sig varigt i Danmark er Dansk Centrum ikke af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at forsøge integration af disse grupper. Flygtninge skal således sendes tilbage til deres hjemland eller til et område tæt herpå, så snart forholdene tillader det. Derfor bør flygtningene koncentrere sig om forberedelse til at kunne fungere i deres eget hjemland, der ofte har hårdt brug for personer til at deltage i opbygning af samfund, der har været plaget af krig og anden form for misrøgt.

Restkrav på familiesammenføring skal afskaffes i alle sammenhænge.

Straffen for menneskesmugling og for at skjule afviste asylansøgere skal skærpes markant. Grundlæggende skal der idømmes frihedsstraf, bøder og afkræves erstatningsbeløb, der står direkte i forhold til de omkostninger og skader samfundet er blevet påført gennem menneskesmuglingen.   Personer, der dømmes for delagtighed i menneskesmugling og tilsvarende aktiviteter er ikke egnede til at bestride offentlige embeder af nogen art. Illegale grænseoverløbere skal idømmes fængselsstraf og skal ikke kunne tilkendes opholdstilladelse. Asylansøgere, der nægter at angive identitet eller angiver falsk identitet skal nægtes indrejse. Er de indrejst i landet skal de betragtes som grænseoverløbere og skal holdes under varetægt indtil deres forhold er afklaret og udvisning eller hjemsendelse kan gennemføres. Asylansøgere, der ikke godkendes som flygtninge skal hjemsendes straks. Flygtninge, asylansøgere og migranter, der idømmes fængselsstraf udvises for bestandigt efter endt afsoning. Den kommunale valg- og opstillingsret for alle udlændinge, der har været i landet over 3 år skal afskaffes, således at kun danske statsborgere har valg- og opstillingsret. Dansk statsborgerskab skal under ingen omstændigheder kunne tildeles personer, der har opholdt sig i landet i mindre end ti år. Har flygtningen været udrejst af landet, f.eks. ved ferieophold i deres hjemland, skal perioden regnes fra det seneste indrejsetidspunkt. Når en flygtning har været i Danmark i otte år og udsigten til tilbagevenden til hjemlandet vurderes beskeden, skal der kunne indledes et integrationsforløb.

Ulandsbistand

Med sin ringe størrelse kan Danmark uanset hvordan vi griber det an, kun yde et beskedent bidrag til ulandene. Et højt bidrag gavner ikke nødvendigvis den danske nation, tværtimod er det måske netop medvirkende til at vi virker som en flygtningemagnet, der samtidig bliver bragt under afpresning fra de lande hvorfra vi modtager flygtningene, hvis de blot skal tage nogle få personer tilbage. Omfanget af dansk ulandsbistand under et (dvs. alle offentlige bidrag samlet betragtet, herunder Danmarks andel af ebventuelle EU-bidrag), skal derfor, højst være på 0,5% af BNP.   Vi skal passe på ikke at fremstå som dem, der forærer det hele væk, for det kan hverken danskernes økonomi eller Danmarks økonomi bære. Den danske stat skal heller ikke spille julemand med skatteydernes hårdt tjente midler, som vi gennem generationer har set det udøvet især af venstrefløjsregeringer.  

Det står enhver borger frit at disponere egne midler til hjælp for ulandene inden for den gældende lovgivning og frem fór alt må det ikke være til gavn for enkeltpersoner, organisationer eller lande, der har relationer til terrorisme eller islamisme. Private bidrag og bidrag fra ehvervsvirksomheder m.v. skal dog ikke være fradragsberettige. Den ulandsbistand som Danmark så yder, skal målrettes mod sultkatastrofer og sygdomsforebyggelse, herunder præventionsprogrammer, samt projekter, der direkte sigter på at forbedre nationernes evne til selvforsyning med drikkevand og fødevarer. Støtten skal så vidt muligt omsættes i dansk producerede varer og tjenesteydelser.   Der skal ikke ydes støtte til lande, der opbygger eller anvender militærmagt på en måde, som går ud over det, der er nødvendigt for hævdelse af landets suverænitet inden for det lokale geografiske område.

Folkekirken

Grundloven fastsætter at vi har religionsfrihed og at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Dette skal ikke ændres. Andre religioner skal ikke modtage støtte fra staten eller andre offentlige eller offentligt administrerede kasser, hverken direkte eller indirekte. Herunder regnes også gaver og salg af ejendom med værdiansættelse, der ikke afspejler markedsværdien. Private bidrag til religiøse samfund skal ikke være fradragsberettigede. Kravene til Præster, Provster og Biskopper i den danske folkekirke skal sikre, at den danske kultur og den danske befolkning ikke udsættes for forfald.   Folkekirken skal opfordres til at etablere vidtgående samarbejde med kirken i Skåne og i Slesvig med regelmæssig udøvelse af dansksprogede gudstjenester bredt ud over landsdelene.

Kulturområdet

Det er vigtigt at kulturpolitikken aktivt styrker den danske kultur og dens udvikling. Dansk kultur skal herigennem blive et levende indhold i danskernes hverdag. Det er derfor vigtigt at der ydes bidrag til teaterliv, der tænker dansk, dansk filmproduktion, dansk kunst på højt niveau, museumsdrift, folkeoplysning etc. Det er vigtigt at der er kvalitet og indhold i de kulturarrangementer, der støttes.

Medieområdet

Danmarks Radio og TV2 skal forblive som de eneste landsdækkende fjernsynskanaler. Licensen til Danmarks Radio er for høj og Dansk Centrum vil arbejde for at licensen reduceres samtidig med, at der gives tilladelse til kommerciel finansiering. En uafhængig regional fjernsyns- og radiokanal, der dækker Øresundsområdet skal etableres gennem et regionalt samarbejde på tværs af Øresund. De øvrige lokale fjernsyns- og radiokanaler skal styrkes.

Idrætsområdet

Udøvelse af sport og idræt skal udgøre et vægtigt element i folkeskole og i gymnasier og på handelsgymnasier m.v. Eleverne skal samtidig opfordres til at tage del i aktiv sportsudøvelse i sportsklubberne. F.eks. kan undervisningen tilrettelægges i den enkelte klasse, således at der er en dag om ugen, der primært anvendes til sport, foreningsarbejde eller anden kulturel aktivitet.   Danske sportsfolk skal repræsentere Danmark i international sammenhæng, det er en vigtig detalje i det image vi ønsker at skabe omkring den danske nation. Det er ikke særligt befordrende for den danske ungdom, når træningsmulighederne og de penge, der er til rådighed i danske sportsklubber og i dansk eliteidræt går til personer uden dansk statsborgerskab eller personer, der hentes fra udlandet og på mystisk vis tildeles et dansk statsborgerskab. Disse personer skader mulighederne for danskerne, skaber det forkerte image for Danmark og er en hån mod den danske nation og folk.

Spilleområdet

Det er ikke rimeligt at nogen organisationer profitere eller beriger sig på andres lyst til at spille. Omsætningen i Dansk Tipstjeneste skal derfor i større udstrækning komme spillerne til gode. Hvis de formål, der i dag modtager støtte fra tips- og lottomidlerne reelt er værdige til støtte må denne tilvejebringes gennem det eksisterende beskatningsgrundlag eller ved privat donation.